Limitere & Kompressorer

Fordele ved at bruge limiter

Hvilken limiter skal du vælge?

Her finder du hele vores udvalg af limitere og kompressorer. En audio kompressor eller en audio limiter er en automatisk volumenkontrol, der reducerer lydstyrken, når indgangssignalet bliver for højt. Se også audio level meter.

Fordele og ulemper ved en kompressor

Kompressoren er et dynamisk lydværktøj, hvis vigtigste formål er at udjævne forskellige niveauer i lydtryk, så lydkilden bliver mere konstant i sin lydstyrke, og derved lettere at placere i et mix. Kompressoren kan derfor være medvirkende til, at tekstforståelse på både tale og sang bliver bedre, og den kan også betyde, at instrumenter i mixet bliver lettere at definere, både i mixprocessen for lydteknikeren og senere for lytteren. Kompressoren kan også bruges på et samlet mix for at kontrollere de peaks, som er i mixet og på den måde få et højere niveau på hele mixet og et mere kompakt, samlet lydbillede. 

Det lyder som lutter positive ting, men kompressoren har også sine negative sider. Når lydtrykket bliver sammenpresset ogudjævnet, så er det mere trættende for lytteren at høre på, fordi lydtrykket bliver anmassende og unaturligt. I musikalsk sammenhæng er definitionen på swing eller groove, hvordan hver enkelt slag eller tone bliver spillet af musikeren, både med hensyn til timing, men så sandelig også med hensyn til lydstyrke. Derfor kan overdrevent brug af kompressor være en ”swingkiller” og betyde, at musikken i sidste ende bliver stereotyp og mere uinteressant at lytte til; selv om både intentionen og udførelsen fra musikerens side i og for sig var det modsatte. Hårdt brug af kompressoren vil også på godt og ondt fremhæve den ambience, der er i en optagelse, og den vil øge den baggrundsstøj, der kommer fra mikrofoner og andet udstyr. 

Man kan bruge kompressoren på to forskellige måder. Dels kan den bruges som transparent leveler, hvor unoderne er minimale, og hvor kompressoren praktisk talt kun jævner lydniveauet en smule ud. Eller den kan bruges mere effektpræget, hvor kompressoren er medvirkende til at skabe en bestemt, ønsket og karakterfuld lyd. Selvfølgelig er der også et stort spillerum mellem disse to yderpoler, så det er på ingen måde enten eller.

Når du arbejder og indstiller kompressoren, så kan det som nybegynder være svært at høre eksakt, hvad kompressoren gør. Derfor er det vigtigt, at du indstiller opmærksomheden på at lytte på forskelle i lydstyrke. Når en kompressor arbejder, så vil svage og kraftige dele af optagelsen være mindre udtalte, og lydstyrken mere jævn. Husk at forhold dig til, hvad du gerne vil opnå med kompressoren, inden du sætter den til; og hold det for øje, når du indstiller kompressoren. 

Brug af kompressor er i høj grad også genrebestemt, når vi taler om musikproduktion. I klassisk, jazz og til dels folkmusik er der kun begrænset brug af kompressor. Her er man interesseret i den rene, akustiske lyd, og de intentioner, som musikerne har lagt omkring lydstyrke for hver tone og nuance, er ikke til diskussion. I livesammenhæng kan solister inden for disse genrer have en meget varierende afstand til mikrofonen, og her kan kompressoren afhjælpe, hvis signalet pludselig bliver meget højt, fordi solisten er for tæt på mikrofonen. I dette tilfælde indstilles threshold så højt, at compressoren kun tager fat, hvis der sker uheld mht. afstanden til mikrofonen. 

I pop, rock, elektronisk, og reklamemusik er agendaen omkring kompressoren en helt anden. kompressoren bliver her brugt så flittigt, at den er med til at definere lyden inden for genren. Især inden for de sidste 20 år er compressoren blevet så vigtigt et værktøj, at mange, der arbejder med lydteknik, sætter den på stort set alle instrumenter og lydkilder (i visse tilfælde helt ukritisk). 

I et kompakt lydbillede med mange spor og instrumenter er kompressoren nødvendig, for at det skal være muligt at høre og definere de mange roller, som de forskellige instrumenter har. Hvis instrumenterne har en stor dynamisk variation, så vil de svageste dele forsvinde i mixet på grund af det samlede høje lydtryk og de mange informationer, som lytteren skal forholde sig til. Når du sætter kompressor på et instrument i sådant et mix, så start med at lytte solo til instrumentet, indstil parametrene korrekt i forhold til det, der spilles og lyt derefter på instrumentet i det samlede mix. Prøv herefter at regulere kompressoren, så der stadig er dynamisk variation, men samtidig sådan, at de svageste toner/passager ikke forsvinder i mixet. I langsom musik med mere sparsom instrumentering kan man holde igen med kompressoren og kun bruge den på de mest oplagte lydkilder.

Forholdet mellem Limiter og Kompressor

Ratio er en brøkværdi, og den bestemmer graden af den dæmpning, der sker med den del af lyden, der i lydstyrke overstiger thresholdværdien. Hvis der f.eks. vælges en værdi på 2:1, så vil lydstyrken over thresholdværdien blive dæmpet med 50%. Hvis der derimod vælges en ratioværdi på 5:1, så dæmpes lyden med 80%, og kun 20% af lydstyrken over thresholdværdien bliver opretholdt. Man kan sige, at lydtryksloftet bliver mere og mere ugennemtrængeligt, jo højere ratioværdien bliver. Når ratioværdien er 10:1 eller derover, så skifter compressoren navn og bliver nu en limiter. En limiter er derfor en compressor med et defineret og fast lydstyrkeloft.