MIDI-Keyboard

Sådan vælger du et MIDI-keyboard

MIDI keyboards og controllere er blevet en kæmpe del og både live-performances og studiearbejde for nutidige musikere og producenter, på grund af den stigende brug af virtuelle instrumenter. Du kan kontrollere et utal af parametre ud over selve det at spille. Derfor er der også rigtig mange ting, du skal være opmærksom på, når du vælger dit MIDI-keyboard. Hvilke tangenter vil du have, skal der være pads, fadere osv. Her gennemgår vi de ting, du skal være opmærksom på.

Hvad er en Keyboard Controller / et midi keyboard?

MIDI blev opfundet tilbage i 1980'erne og dengang var et af de oprindelige formål med at udvikle MIDI-standarden, at give udøvende kunstnere mulighed for at styre lyden af ​​flere synthesizere fra et enkelt keyboard. Det koncept har været en glimrende succes! I dag kan live-musikere, sangskrivere med en laptop, studiemusikere, lyddesignere og andre alle drage fordel af den fleksibilitet, som et midi keyboard giver.

Teknisk set er et MIDI keyboard en enhed med klaver- eller synth-tangenter og normalt et udvalg af drejeknapper, trykknapper og fadere. Alle disse kan programmeres til at sende MIDI-data til eksterne lydmoduler, computere eller en hardware- eller software sequencer/synthesizer. De fleste midi-keyboards har ingen interne lyde, men skal i stedet ses som en controller af en anden lydgenerator.

De største fordele ved at bruge et MIDI keyboard er alsidighed og fleksibilitet. De giver dig kontrol over stort set hele rækken af musikhardware og -software, mens de undertiden endda er kompakte nok til at passe ind i din laptop taske.

En anden fordel er, at du kan finde de tangenter, der passer helt perfekt til din spillestil og dine fingre og derefter bruge de samme tangenter til at spille de fleste af de lyde, du bruger. Selvfølgelig vil man som regel ikke bruge samme type tangenter til at spille flygelsamples som hvis man spiller orgel - men med et par nøje udvalgte midi-keyboards, er man dækket godt ind!

Fadere, knapper og kontrol

De fleste midi-keyboards har, udover klavertangenter, en række forskellige knapper, fadere og pads. Disse kan ligeledes transmittere MIDI data og kan øge den praktiske kontrol, du har over din software eller et modul, du har tilsluttet dit midikeyboard. Her er et specifikt eksempel: du har din controller tilsluttet din computer og i din DAW har du åbnet din yndlings soft synth. Hvis alt er sat rigtigt op, vil div. knapper, fadere og modulationshjul give dig realtime kontrol over fx filter cutoff, resonans osv. Dette giver en meget mere "autentisk analog" følelse af at betjene instrumentet end ved hjælp af en mus. Nogle midikeyboards kommer endda med automapping teknologi, der automatisk kan indstille knapper mm. Til at matche en række populære softsynths.

Brug af en MIDI-keyboard live

Dette var et af de oprindelige mål med MIDI: styring af andre moduler fra et keyboard. På scenen  kan du forbinde din controller til din bærbare computer eller et rack fyldt med synth-moduler og effektprocessorer - eller et hybrid setup. Så kan du bruge presets til at kombinere eller opdele enheder ved hjælp af enkle knapper. Du kan også bruge et midi-keyboard sammen med et dedikeret live program - fx Ableton Live eller Mainstage - hvor du både kan styre software instrumenter, såsom synths, trommer og samplere eller hardware via computeren. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen i et midi-baseret setup.

Antal tangenter

Har du meget plads i dit studie? Spiller du med én eller to hænder? Vil du kunne tlave custom split på keyboardet? Hvor har du keyboardet med på farten? Dine svar på disse spørgsmål bestemmer, hvor mange tangenter du skal vælge. Midi keyboards kommer generelt med 25, 49, 61 eller 88 tangenter, og kan være lige fra under 40cm til over en meter i længden. V

Vægtning af tangenter

En afgørende forskel på MIDI-keyboards er tangenternes vægtning - eller action - der er forskellige vægtninger, der passer til forskellige spillestile og også til forskellige typer lyde. Undervurder ikke vigtigheden af ​​at have det rigtige midi keyboard - det går ud over kreativiteten og produktiviteten, hvis du ikke føler dig hjemme på tangenterne! Den type action, du foretrækker bestemmes sædvanligvis af det du er vant til, og også af den bestemte musikstil, du spiller. Du kan vælge mellem tre grundlæggende typer:

Vægtet Hammer Action

Mange midi-keyboards med 88 tangenter har en action, der replikerer den mekaniske følelse af et akustisk klaver. Dette er svært at gøre, fordi et midi keyboard ikke har strenge eller hammere. Producenterne bruger forskellige metoder til at få en lignende effekt - ved at bruge vægte i tangenterne og fjedre for at efterligne den akustiske action. Andre tilføjer en fysisk ‘hammer’ på hver tangent for nøjere at replikere det”feel" et piano har i MIDI-keyboardet. Hvis dit primære instrument er klaver, eller hvis du komponerer en masse klaverorienteret musik, er realismen vigtig.

Semivægtet action

Samme princip som med vægtede tangenter, men med mindre tangent modstand. Semi-vægtede er populære blandt MIDI-keyboardspillere, fordi det har det bedste af to verdener. Hvis du ikke har brug for et super realistisk klaverrespons, men stadig gerne vil have modstand i tangenterne, er semivægtet perfekt. Mange er også ‘vokset op’ med semivægtede tangenter, da de sidder på rigtig mange keyboards og derfor føles de naturlige for mange.

Synth Action

Et synth-action MIDI-keyboard føles mere som et elektronisk orgel. De fjederbelastede tangenter er lette og kan flyttes meget hurtigt. De har også en tendens til at vende tilbage til deres hvileposition meget hurtigere. Dette kan være en vigtig fordel, når man forsøger at spille meget hurtige dele som lead linjer eller hurtige arpeggioer. Synth-action tangenter er perfekte til musikere, der ikke er pianister af natur, som guitarister, der ønsker at tilføje MIDI-funktionalitet til deres opsætning. Hvis du har brug for et ultrakompakt midikeyboard, der let passer ind i en rygsæk, laver flere producenter også MIDI-keyboards med synth-action minitangenter.

Aftertouch - har jeg brug for det?

Aftertouch er en smart måde at tilføje udtryk til dit spil. Det fungerer ved at du kan trykke tangenterne en smule mere ned efter de er kommet i bund - og dermed sendes et ekstra midi signal, der ofte kontrollerer et modulation parameter. Dette kan give en masse ekstra udtryksmuligheder for at manipulere lyden efter den er spillet. Det svarer lidt lidt at bruge modulationshjulet, der ofte sidder til venstre for tangenterne, men her skal du ikke have en hånd fri for at styre det. Aftertouch er ofte beskrevet som funktionen, du ikke vidste du manglede - indtil du prøver den. 

Aftertouch leveres i to varianter, monofonisk (kanal aftertouch) og polyfonisk. Kanal aftertouch anvender typisk en "skinne", der kan trykkes ned af en hvilken som helst tangent, og den sender e MIDI-værdi der påvirker hele lyden. Polyfonisk aftertouch gør det muligt at variere et parameter på hver enkelt node uafhængigt af hinanden, baseret på trykket på den enkelte tangent. Fordi det er dyrt at designe og fremstille, genererer mange MIDI-oplysninger - og kræver en vis fingerfærdighed hos musikeren for at drage fuld fordel af det, findes polyfonisk aftertouch kun på på relativt få MIDI-keyboards.

I/O-indstillinger

Mens alle moderne MIDI keyboards sender MIDI via USB til mere komplekse opsætninger, er der to andre typer af stik, der kan gøre dit liv med MIDI lettere. Med konventionelle 5-polede MIDI DIN-stik på din midikeyboardet, kan du tilslutte og styre eksterne MIDI-instrumenter som hardware synths, mens CV og Gate-udgangene giver dig mulighed for at styre og modulere vintage (ikke-MIDI) synth gear.

Andre tilslutninger

Næsten alle MIDI keyboards er udstyret med indgang til en sustain pedal, så tonerne kan holdes efter tangenterne slippes. Nogle midikeyboards har desuden indgang til en ekspression pedal, der kan bruges til at modulere forskellige parametre i realtime - det kræver selvfølgelig at den lydkilde, du har sat til MIDI-keyboardet kan modtage modulations-data. Hvor high-end midikeyboards typisk giver dig mulighed for at tildele et MIDI CC (kontinuerlig controller) nummer til pedalstikket, er de fleste billige keyboards indstillet til at sende enten CC7 (volumen) eller CC11 (udtryk) via ekspression pedal.

Performance Pads

Nogle keyboard spillere har ikke noget problem med at bruge tangenterne til at spille percussion. Andre afskyr det og foretrækker at bruge pads, der giver større hastighed og fonemmelse for et beat. Mange moderne midikeyboards har otte eller flere pads, som du kan bruge til at spille trommer og udløse loops. Nogle pads har endda aftertouch.

Transportknapper

Mange MIDI-keyboards har også transportknapper, der kan styre helt simple funktioner i din DAW - start, stop, optag, frem/tilbage osv. Nogle har også én eller flere fadere, du kan bruge til at optage automation på spor i din DAW. Dette er en smart måde hvor du kan samle flere typer gear i ét og spare penge og ikke mindst bordplads. Et MIDI-keyboard er nemlig meget mere end et keyboards - det kan kontrollere rigtig mange ting i dit Setup, både live og i studiet! Der er utroligt mange forskellige modeller af MIDI-keyboards og der er mange faktorer, der spiller ind, som vi har været inde på her. Antal tangenter, div. Andre kontrolmuligheder, aftertouch og vægtning - samt hvordan det kan kontrollere computerprogrammer og ikke mindst udseende. Så kig grundigt på alle muligheder før du beslutter dig for hvilket keyboard, du skal købe.

Min musik er ‘on-fire’!

Året er 1985; det er tre år efter Grandmaster Flashes ikoniske hit “The Message”, satte standarden for moderne DJ-kunst. Du sidder i din dunkle et-værelses kælderlejlighed og drømmer om at kunne “klippe klistre” lige så godt som de store mestre og dit producer gennembrud. Et halvt års surt tjente penge på benzintanken er investeret i drømmen, den dunkle kælder danner rammerne for dit første hjemmestudie. Væggene er dækket til med tomme æggebakker. Gulvtæppet er usynligt for ledningehavet, der forbinder dit ocean af de fede trommemaskiner, samplers og beat lydmoduler, stereoer, højtalere og mikrofoner - og måske hvis du var heldig en Yamaha DX-7 synthesizer. 

Du var med på den første bølge af digital musik, måske havde du endda hørt om den nye ‘MIDI-standard’ i en forbipasserende samtale.

Inspirationen rammer dig, du sprinter fra boxmadrassen over mod keyboardet. Men i din iver, snubler du i ledningehavet, og før du ved af det, er en elektronikbrand startet. Du ser dit hårde slid og dine drømme forvandles til aske mens sirenerne lyder i distancen.

En producer-oase i lommestørrelse

Iveren og kreativiteten er måske den samme som den var i 1985, men det brandfarlige hjemmestudie er i høj grad ikke. MIDI-standarden (Music Instrument Digital Interface) der blev pioneeret tilbage i start 80’erne lagde skabelonen for det meste moderne musikproduktion. Standarden sørgede for, at de digitale instrumenters noder stemte overens på tværs af forskellige enheder, og gjorde samspillet muligt og enkelt. 

Sideløbende med standarden er softwareudviklingen også kommet langt. Det moderne hjemmestudie kan nu koges ned til en bærbar computer og måske et MIDI instrument. De moderne MIDI-instrumenter kan meget mere end de gamle elektroniske udgaver.

De revolutionerede MIDI-instrumenter

MIDI-instrumenter er kommet langt. Klaveret, trommesættet og guitaren er blevet erstattet med en kompakt elektronisk løsning, som et MIDI keyboard. I samarbejde med computersoftwaren (som fungerer som forbinder/synthesizer) er der ingen grænser for den lyd du kan producere. 

Et skarpt eksempel på et minimalistisk og multifunktionel MIDI keyboard er Arturia Minilab. Udover de 25 anslagsfølsomme slim tangenter, har instrumentet 8 trykfølsomme pads til at dække dine trommemaskine behov. Med de 16 drejeknapper og oktav justeringen kan du tilpasse forskellige parameter og toner, så du kan skræddersy din lyd til dine præferencer. Studiekvalitets lyd har aldrig været nemmere!

Læs mere om midi keyboard på Wikipedia: klik her eller tag et kig på vores midi-controllers